Vi er desværre nødsaget til at tømme et dødsbo

Min far gik uheldigvis bort for noget tid siden. Far var ganske dårlig, så jeg vidste faktisk godt, at han sandsynligvis ikke havde længe igen. Han nåede at blive seksoghalvfems år. Dog blev jeg meget sorgfuld, og jeg savner ham meget. Onsdag så skal mig og min familie rydde fars dødsbo.

Jeg gætter på, at jeg formentlig har tvivlende følelser, idet jeg rydder fars dødsbo. Jeg vil komme til at tænke på en masse vidunderlige tider, og på den anden side er jeg samtidig bange for, at jeg vil blive grebet af endnu større bedrøvelse, end nu, når jeg er i fars dødsbo. Min faster og mig har sludret meget om det her det sidste stykke tid, og vi føler vist på samme måde.

Dengang jeg var fem år gammel, blev far og mor separeret. Jeg var sammen med mor, men ofte besøgte jeg min far, og jeg elskede det Han var glimrende til at lege, og vi legede ofte skjul. Jeg er meget glad for min fars hus, så det virker underligt, at det så bare er et dødsbo, som skal tømmes. Jeg snakkede med min familie forleden dag og spurgte, om jeg muligvis kunne blive fritaget for at komme op i min fars dødsbo, men de svarede, at de syntes, det var bedst, hvis jeg tog med dem.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>